Lørdag den 24/6 2000

Endelig er det lørdag og vi skal på ferie ned gennem Europa. Selve turen har kun tre hoved mål, nemlig at stå på ski i Østrig, dykke på Elba og mødes med Henrik, Anne og ungerne ved Venedig. Ud over dette har vi ikke planlagt noget, og vil lade tingene ske som de nu kommer og gøre lige hvad vi har lyst til. Alt var gjort klar og jeg begyndte at pakke bilen i pis øse regnvejr i Ballerup, i medens Lone gjorde huset rat at komme hjem til. Vi fik en dejlig aftensmad hjemme hos mine forældre inden vi startede vores tur. Dem som har prøvet at køre igennem Tyskland ved at det er noget der bare skal overstås så hurtig som muligt, da der ikke er en skid at se på de tyske autostradaer. Lone kom til rettet inden vi nåede kassel bakkerne, og fik prøvet noget andet bilkørsel end hun er vandt til fra flade Danmark, og tog bakkerne som hun ikke havde lavet andet hele livet. Om natten holdt vi ind på en restplads for at lukke øjnene, men det er lidt svært når den bedste stilling indbefatter at min røv skal drejes op og presses imod rettet samtidig med at mit hoved trykkes fladt op af sideruden. Det må godt nok have set mystisk ud for dem som er gået forbi, og Lone og jeg var mest bange for at der var nogle der ville ringe til brandvæsnet for at få skåret os fri. Efter en time fik vi nok af dette og begyndte det sidste stræk imod Østrig.

Søndag den 25/6 2000

I dag klokken 8 ankom vi til Zell am see og har fundet en campingplads lige ned til søen. Selve turen herned er gået godt, men vi er lidt trætte og trænger til et bad og lidt søvn. Vejret er lidt overskyet men det er holdt op med at regne og det gjorde det lidt nemmere at stille teltet op. Da teltet var oppe fik vi en øl og gik en tur ind til centrum af byen, en gåtur på ca. 2 km. Da vi kom tilbage til teltet fik vi os en skraber på 5 timer ingen af os kan huske hvordan vi faldt i søvn. Om aftenen gik vi igen op til byen for at få noget at spise, vi fandt en hyggelig mexicansk restaurant og maden smagte helt vildt godt. Klokken 24 gik vi til køjs så vi kunne være friske til at stå på ski dagen efter.

Mandag den 26/6 2000

Den store ski dag er kommet, vi vågnede klokken 8, for at hente friskt morgenbrød til vores store morgen komplet, Klokken 10 gik turen op til 3200. meters højde, med et tog der kørte inde igennem bjerget, Lone lignede en lille glad pige der smagte is for første gang. Sneen var perfekt da der var faldet 20 cm. sne dagen før. Vi var næsten de eneste der havde fået den ide at stå på ski, så der var plads nok til at boltrer sig på. Lone stod bedre på ski end hun nogen sinde havde gjort før, og mente det var pga. hendes nye støvler. Om eftermiddagen blev det meget tåget og vi blev enige om at tage ned og handle ind. Vi lavede kartofler og grillede et par marinerede oksebøffer samt et par pølser hvilket blev indtaget med stor misundelse fra de forbipasserende. Om aftenen sad vi og hyggede os ved teltet og blev enige om at køre dagen efter til Italien for at få noget sol og sommer, da der ikke ville komme opklaring i vejret de næste par dage. (Stadig ingen skænderier).

Tirsdag den 27/6 2000

Dette er vores 4. dag på den store Europa tur, og vi er kommet ca. 400 km længere syd på. Da vi kørte igennem de Østrigske alper holdt mit hjerte op med at slå i det der virkede som en hel formiddag, pga. en meget bestemt Østrigs politibetjent som stoppede os. Det viste sig at han ville takke os fordi vi havde stoppet for nogle skolebørn i en fodgængerovergang, og jeg har fået et klistermærke som en meget hensynsfuld bilist. Helt bestemt sigtede vi efter syd kysten af Gardasøen, som vi havde hørt bedst om. Men inden vi kom så langt skulle vi lige over Brenner passet, som virkelig kunne presse enhver bil til det yderste. Det eneste Brenner passet ikke kunne klare, var at tage livet af en BMW. i sin bedste alder. Jeg tror personligt at det var Lones kåde og glade humør der smittede af på bilen og ikke i mindst mig. Da vi er ved at nærme os vores mål er der ved at opstå lidt panik i bilen da Italiener og skiltning ikke er dus med hinanden. Et par uveninger på en havne mole klare det lille problem, og positive vibrationer strømmer igen ud af bilen. Vi køre ind på den første og pæneste camping plads der er på størrelse med Amager, og får en plads næsten nede ved vandet. Den første hjerneblødning kom da jeg skulle sætte pløkker i den italienske sten bund, her ville en brolæggerjomfru havet været på sin plads. En tur i Garda plump gjorde det ikke bedre, samt at vi følte at der var flere danskere hernede end i Danmark. Efter et aften bad gik vi Ca. 2. km. ind til byen for at finde ud af at det nærmeste supermarked lå 3 km. i den anden retning, så vi fik samlet en god appetit til aftensmaden. 2 Heineken til hver og vi var allerede på vej til romantiske strande, gastronomiske specialiteter og udsøgte vine. (god nat og sov godt).

Onsdag  den 28/6 2000

Vi gjorde som vi plejer nemlig at vågne før fanden fik sko på. Klokken halv ni kørte vi igen, efter en formidabel morgenmad der bestod af toastbrød der var ligesår tørt og hårdt som den jord vi sad på. Da vi på vej til Elba som er vores næste store mål køre vi lige forbi Pisa er vi blevet enige om at bruge en dag på at se det skæve tårn. Vi finder ud af at der ligger en campingplads 500 meter fra tårnet og regner med at det vil underminere vores ferie formue, men stedet ligger midt i et industriområde og man føler man bor midt på en losseplads. Da teltet var oppe (her kom 2. hjerneblødning) gik vi ind til tårnet, og det hælder mere end vi havde regnet med. Det var et meget imponerende syn og skægt at se hvordan hele tårnet er holdt sammen med lodder og trisser. Resten af Pisa var ikke noget at skrive hjem om, flere turister skal man lede længe efter, og selve byen er utrolig beskidt og blottet for hygge. Om aftenen spiste vi en pizza på camping restauranten og så derefter semifinale mellem Frankrig og Portugal (Frankrig vandt).

Torsdag den29/6 2000 (Lones 30 års fødselsdag)

Vi har stadig ikke lært at sove længe, og stod klar til at tjekke ud af pladsen kl 10 minutter i 8, begge to med solide tømmermænd efter gårdagens fodboldkamp. Vi fik rigtig glæde af vores hovedpiner, da det viste sig at camping kontoret ikke åbnede før halv ni. Frisk som Lone er, fik hun i en håndevending kastet en morgenmad sammen på bilens bagklap til stor undren for de forbipasserende. Køre turen til Pombioni hvor vi skal have færgen til Elba var ret kedelig, og tog heldigvis kun ca. en time. De sidste 10 km. før færgen begyndte der at stå skilte med ”køb jeres biletter her” og små boder hvor de kun solgte biletter, hvilket vi syntes var meget mærkeligt og spekulerede på om vi kunne få dem billigere på det sorte marked. Nede på havnen var der tre færger og bilerne holdt hvor det passede dem, der var ingen skilte og ingen til at vise hvor man skulle holde eller hvilken færge vi skulle med. Vi kørte ombor på den første og bedste plimsoller og sejlede lidt over 10 selvom vi havde biletter til klokken 11, så vi lavede korsets tegn og håbede vi ville få det godt der hvor skæbnen nu ville have os hen. Lykken må have tilsmilet os for en time efter kørte vi i land på Elba i byen Portoferraio. Vi kørte til Marina di Campo og fandt en camping plads lige ned til Middelhavet og Ca. en km. uden for byen. Selve pladsen er meget lækker med bade land, og alt fungere som det skal. Efter 4. gang har jeg stadig ikke fået et afslappet forhold til det med at slå telt op, jeg tror det er hurtigere og nemmere at bygge et parcelhus. Nu var der intet der kunne holde os tilbage fra at kaste os i bølgerne, samt ligge og lade solen slikke vores spenstige kroppe. Det gik det meste af eftermiddagen med og Lone fik prøvet sit nye dykkerudstyr. Om Aftenen gik vi ind til byen for at se Italien vinde deres semifinale over Holland. Vi regnede med at der ville blive fest i hele byen bagefter, men der tog vi fejl. Byen er meget hyggelig og der er en masse små veje og gyder med spænnende butikker og restauranter. Vi fandt et lille sted hvor vi mødte den første imødekommende tjener, og vi fik os lidt let at spise da sulten ikke var så stor. Det var måske ikke den festligste fødselsdag, men den har i hvert tilfælde været begivenhedsrig, og Lone virkede glad og tilfreds.

Fredag den 30/6 2000

I dag har vi sovet længe helt til klokken halv ni, og derefter tilbragt formiddagen nede på stranden, hvor der bare er så lækkert. Om eftermiddagen kørte vi ind til Portoferraio for at se på byen og handle ind i et stort og billigt supermarked til det meste af én uge. Byen har en gammel bydel, hvor vi så Napolions hus og der var en fantastiks udsigt over hele byen og havneområdet oppe fra en borg der lå højt oppe over havet. Da vi kom hjem til teltet gik vi ned til stranden for at se solen gå ned bag bjergene, inden vi lavede noget mad ved vores telt. Der er afslutningsfest på pladsen, og derfor også en del larm, hvilket er lidt ærgerligt da vi gerne ville tidligt i seng, så vi kan komme op og snorkele. Jeg tror at italienere har en mission i livet med at gøre alle omkring dem opmærksom på at de er tilstede.

Lørdag den 1/7 2000

Efter et dejligt morgen bord var det tid til at se lidt af øen. Vi pakkede vores badetøj og begyndte at køre mod Margiana Marina langs kysten. Vi havde ikke kørt mere en ca. 20 minutter før vi blev nød til at stoppe fordi vi så den skønneste lille by (Seccheto) inde i en bugt med en lille sandstrand hvor der næsten ingen mennesker var. Der var også en lille strand bar hvor en meget sydlandsk mand gik rundt og hyggede om de få gæster der nu havde fundet denne lille plet. Her blev vi et par timer hvor vi dykkede og slikkede sol inden vi gik op til baren for at nyde lidt koldt. Vi følte os helt hensat til Cocktail, og til sidst syntes Lone at jeg lignede Tom ret meget. Der efter kørte vi langs kysten og gjorde flere stop for at nyde udsigten som var utroligt smukt med bjergsider helt ned til kysten der spejlede sig i krystal klart vand. Vi ville have stoppet i Margiana Marina, men er blevet enige om at vi hellere vil se byen en aften da den havde et utroligt flot havne område. Vi kørte nu hjem og fik lidt frokost inden at stranden kaldte, og om aftenen gik vi en tur ind til byen og nød livet i fulde drag.

Søndag den 2/7 2000

Endnu en udflugt stod for døren, og jeg som troede at vi skulle herned for at slappe af. Vi Kørte hen for at se et aquarium ikke langt fra campingpladsen, og man kunne virkelig se at de havde gjort deres bedste, men en dansker der har set Kattegat centeret har lidt svært ved at blive imponeret. Vi kørte nu videre for Lone ville være kulturel og se Villa Napoleone som ligger midt på Øen. Det var meget interessant at se hvordan den lille gut havde boet, og han havde lagt villaen så han havde udsigt hele vejen ned til Portoferraio. Her kunne danskerne lære noget for det var utroligt at se hvordan de kunne rippe turister for alle deres penge. Det mest ærgerlige var at alting, skilte og forklaringer; stod på enten italiensk eller tysk, og med mit 03 i Gymnasiet forstod vi ikke en rygende pap and. Der er generelt ikke mange engelsk talende på denne ø, og det giver nogle sjove episoder når vi f.eks. skal læse et menukort. Da vi ikke kunne rumme mere tog vi hjem for at tage på stranden inden vi skulle gøre os klar til den store fodbold finale. Vi havde bestilt bord på den største og mest centrale bar i byen for virkelig at kunne opleve stemningen. Der var nu godt gang i den men intet i forhold til hvordan det ville have gyngede i Danmark. Det sjoveste ved at side på baren under kampen var at se de familier fædre gå forbi der ikke havde fået lov til at se kampen for deres koner. Det hele fik nu også en bræt slutning da Frankrig vandt på Golden gool i overtid (Ordinær 1-1). 5 minutter efter kampen var vi kun 3 par turister tilbage og vi kom i snak med det ene som var fra Irland. Efter en halvtimes tid begyndte vi at gå hjem langs stranden, og da vi kom ind på pladsen blev vi mødt af en pige på ca. 4 år der grædende cyklede rundt og kaldte på sin mor. Der opstod en del forvirring, men det hele endte godt da det viste sig at barnet havde gået i søvne og hendes mor og far intetanende lå og sov i deres telt. Der fandt jeg ud af at det ikke er normalt at binde børn om natten.

Mandag den 3/7 2000

Dette må nok betegnes som den mest stille og rolige dag indtil videre på denne ferie. Vi lå på stranden det meste af dagen kun afbrudt af det som Lone kalder frokost, nemlig en kvart melon til hver. Jeg glæder mig nu til at åbne min madpakke igen og få noget maven kan arbejde med. Vi gjorde os klar til at gå op og spise i byen, da vi ikke gad og lave mad den dag. En lækker fiske restaurant blev vores valg, Lone fik pasta med lakse flødesovs, og jeg fik risotto alla marina, som Lone synes var lidt for specielt, da man stadig kunne se sugekopperne på blæksprutte stykkerne, samt at man selv skulle hive kødet ud af havsneglene. Det skal lige siges at ham der Otto smagte helt vildt godt, og det gjorde lakse retten også. Derefter osede vi rundt i byen inden vi gik hjem for at sove. Natten til tirsdag var lidt vild for det stormede ret kraftigt og det kan både mærkes og høres i et lille telt. Teltet hold, men vores bord var væltet og læseglet havde åbenbart bedre kunne lide vores naboer da det var flygtet derover. Underlig nok hang Lones underbukser stadig på tørresnoren.

Tirsdag den 4/7 2000

Skyer skyer skyer og storm sparede lidt på solcremen den dag, og vi ville køre til Porto assuro for den by havde det irske par anbefalet os at se. De må have snakket med en del flere en os for vi holdt i kø på bjergvejen for at komme ind til den. Vi var lige ved at opgive, men fandt en p-plads i løbet af 2 sekunder, man har vel lov til at være heldig. Dette var en utrolig hyggelig by med mange små gader med alle mulige butikker og beværtninger. Her blev vi til frokost, hvor vi spiste en pizza nede i en hyggelig kælder. Vi blev sat ved et bord til ti, og lige efter kom der et midaldrende italiensk par og satte sig ved vores bord. Damen begyndte højlydt at side og synge med på nogle italienske sange og samtidig sad hendes mand fuldstændig upåvirket. Da hun skulle bestille mad begyndte det helt store show, og ud fra det vi forstod, var hun i gang med at fortælle hele restauranten hvordan pizza rigtig skal laves når man kommer fra Napoli. Hun prøvede også at snakke med os, men til hendes store ærgrelse måtte opgive da hun kun talte andet end italiensk. Hun var hele turen værd, og en oplevelse vi sent glemmer. Vejret var nu ved at klare op og vi tog hjem for at ligge på stranden resten af dagen. Om aftenen spiste vi ved teltet og spillede trivial til langt ud på natten.

Onsdag den 5/7 2000

Vinden har lagt sig og skyerne er taget videre for at genere nogle andre ferie børn. Dette betød at vi har ligget på stranden det meste af dagen, bortset fra at vi var inde og se byens ugentlige marked omkring frokost tid. Det var nu ikke særligt stort og bestod af det samme junk man kan se alle andre steder. Om aftenen begyndte vi at få samling på alle vores pakkenelliker som en eller anden har spredt ud over hele teltet, da vi dagen efter vil fortsætte vores rejse til Firenze. Det var den første venlige tjener der anbefalede at vi skulle stoppe ved netop denne by på vej til Lido di Jesilo hvor vi skal mødes med fam. Augustensen. Det glæder vi os meget til specielt Lone da jeg kan være ret anstrengende at høre på 24 timer i døgnet.

Torsdag den 6/7 2000

Vi satte kurs mod Portoferraio klokken 9 om morgnen, og fik en båd klokken ca. 10. Det var lidt underligt at den del af ferien nu var slut, og vi blev enige om at det ikke er sidste gang vi skal til denne dejlige ø. Af sted gik det mod Firenze som vi havde bestemt at se på vejen til familie mødet ved Venedig. Med det skulle vise sig at det ikke gik som præsten prædikede, for da vi kørte ind i Firenze mødte der os et trafikkaos jeg aldrig har set før. Vi fandt hurtig ud af at det var alt for omstændeligt at finde en campingplads og vi turde ikke leje et værelse og al bagagen skulle ligge ude i bilen. Det tog over halvanden time at komme ud af byen med retning mod Venedig, og det var imponerende nok med en hel bil. Nu var alt godt, bortset fra at den vej vi var kommet ud på var en gammel bjerglandevej og ikke den direkte motorvej. Det var en lille smutter der kun tog en times tid ekstra for at finde tilbage til motorvejen, og Lone var begyndt at være meget stille da jeg havde et meget anstrengt udtryk i ansigtet. Nå men vores kvaler var ikke ovre for da vi nåede Venedig var der en kø på motorvejen som kun kørte meget langsomt, og med 35 grader udenfor og i direkte sol begyndte bilen at blive meget varm. Vi blev nød til at tænde for varmen i bilen for at se om det ville hjælpe, og det fik os lige akkurat igennem køen. Efter denne oplevelse vil jeg starte en forening for lørdagskyllingers befrielse, og jeg har allerede fået et æresmedlem. Vi fandt campingpladsen Vacanze Union Lido, med det samme, og vi har sat teltet op på en dejlig stille plads der ikke er omgivet af danskere. Om aftenen kom vi i snak med et par fra Nordirland der var kørt herned på motorcykel. Det var en dejlig aften og det var et utrolig behageligt par, og det var en god chance for at friske vores engelsk op. Klokken elleve kunne hverken mave eller øjne mere og det var tid til at knurre hø til geden.

Fredag den 7/7 2000

Dette er godt nok den største campingplads jeg nogen sinde har set, betegnelsen by ville nok være mere på sin plads. Vi har fået af vide at der ca. er mellem 30 og 40 tusinde mennesker ad gangen, men det virker ikke så slemt da området er kæmpe stort. Der er 7 store restauranter 10 barer og et utal af butikker, 2 supermarkeder på størrelse med ISO i Hvidovre centeret, og et tog der køre fra den ene ende af området til den andet. Vi tog til stranden og det var lidt af en skuffelse sammenlignet med Elba, så der var vi kun i et par timer. Om eftermiddagen lå vi oppe i pool området og det var kvælende varmt og der var ikke en vind der rørte sig. Der løb rygter på pladsen om at der var 25 kilometer kø oppe ved Brenner passet i nordgående retning, så panikken var så småt begyndt at brede sig, og der blev flittigt diskuteret alternative ruter. Efter et dejligt bad gik vi op til centrum, for at finde en restaurant, hvor vi kunne få en pizza. En time efter at vi havde bestilt var der stadig ikke kommet noget mad og det viste sig at der var sket en fejl. Da tjeneren virkede ret ligeglad og ikke ville kompensere for vores ventetid rejste vi os og gik hen et andet sted hvor vi fik lidt pasta. Nu var klokken blevet mange og vi begyndte rejsen tilbage til vores telt. Vi er helt enige om at dette sted ikke tiltaler os, og var det ikke for at mødes med familien Augustensen var vi nok kørt videre.

Lørdag den 8/7 2000

Hanen galede for en gang skyld tidligt den dag og vi skyndte os op for at høre hvor langt Fam. A var kommet i løbet af natten. Det var gået lidt langsommere end de havde regnet med da det havde regnet hele vejen og det var ikke blevet bedre om morgnen. Vi kunne derfor regne ud at de ikke ville være hos os før om aftenen, så vi tog bilen for at køre en tur og handle ind til det forestående familie møde. Om aftenen gjorde vi os i stand og gik op til en bar for derfra kunne vi se når de andre ankom. De kom klokken 20 med et uvejr uden lige, hvor det lynede og bragede samtidig med at regnen væltede ned. Vi fik hurtig båret bagagen ind og fundet et par kolde øller til de trætte chaufører, mens pigerne gik op for at hente pizzaer til hele banden. Det skal lige siges at Fam. A er kommet herned med et andet par der hedder Rikke og Lars, og de har også 2 børn så i samlet flok er vi 10 stykker. Vi hyggede os rigtigt den aften men ved en 12 tiden lukkede festen, og der var vidst ingen der havde problemer med at sove.

Søndag den 9/7 2000

Da vi vågnede spiste vi lidt morgenmad før vi gik over til de andre for at se om de var stået op. Vi viste dem området gik derefter tilbage til deres telte for at de også kunne få lidt mad i maven. Vi delte os i to hold et der gik på stranden med børnene og et der kørte ud for at handle ind uden for camping området.